
Det er anden søndag i advent, og vi har nu brugt hele weekenden på at få planlagt vores lejr til Trysil i uge 11. Vi er godt i gang med at planlægge ugeskema, søge fonde, finde ud af køreplanen og få både børn og frivillige valgt til lejren. Vi er stadig ikke helt i mål med alle praktikaliteter, men vi nærmer os. Og hey: vi har lavet en hjemmeside, så 1-0 til os allerede.
Vi tre kan bruge alverdens ord til at beskrive hvad Snefnuggen kommer til at blive og står for. Men det vil vi meget hellere gøre på bagkant, når børnene har suset ned af deres første løjper i Trysil i uge 11. Derfor vil vi for nu kun bruge vores tid på at sige, at vi har lavet en indsamlingsside, hvor netop DU har mulighed for at hjælpe os i mål vores drøm om at skabe et brag af en skitur for udsatte børn. En støtte vil betyde umådelig meget og gøre os enormt taknemmelige. En lille støtte kan være med til at give 18 sneglade børn i alderen 9-13 modet og troen på sig selv, så de kan gå fra grøn til blå bakke. Vi tror på, at en sådan succesoplevelse vil afspejle sig i deres dagligdag med ny gå-på-mod og selvtillid.
Ønsker du at støtte vores fantastiske lejr, så kan du enten donere en skilling ved nedenstående link eller dele opslaget, så det kommer rundt i det ganske danske land. Uanset om det er økonomisk støtte eller deling, så er vi utrolig taknemmelige for jer og jeres støtte.