Efter en lang ventetid kom dagen endelig, hvor vi skulle slæbe vores pakkede tasker afsted til DGI byen i København. Herfra skulle vi liige hente alle vores ski og støvler inden vi satte kursen mod de Norske fjelde. Kl. 23. kørte vi, og vi ankom til solrige Trysil søndag d. 12. marts kl 10.15.
Herfra skulle vi prøve ski og så allerede afsted og mærke sneen under vores (nu forlængede) fødder. Og vi var allesammen kanongode. Både til at lave pizza og pommes frites. Og til de af jer, der ikke er så skigarvede, som vi nu er blevet, så betyder det at bremse og køre hurtigt.
Da dagen var slut skulle vi rede senge, spise lækker lasagne fra Restaurant Snefnuggen og så ellers i seng, så vi kunne stå tidligt op mandag og gøre os klar på at lufte vores (lidt ømme) stænger. Men alt gik jo helt kanon, for i dag har en masse lært både at dreje til højre og til venstre og måske endda også lave lidt fald i den dejlige sne. Nu glæder vi os til at komme tilbage til hytten, drikke varm kakao og drille de voksne.








